Grundlæggende principper for vurdering af stående hønsehunde |
![]() |
![]() |
Fredag, 05. juni 2015 08:16 |
FJD Vedr.: Grundlæggende principper for vurdering af stående hønsehunde af engelske og kontinentale racer. Det forekommer ofte, at bestyrelsen for en specialklub i forbindelse med erstatningssager vedrørende jagthunde anmodes om en udtalelse over vurderingsspørgsmålet. For eksempel vil handel med jagthunde ofte være forbundet med liebhaveri, hvorfor prisen på en velanskrevet jagthund kan variere meget. Som oftest vil hundens afstamning og dens egne præstationer på markprøver og opnåede resultater på udstilling være det afgørende for prisfastsættelsen. FJD's bestyrelse har ud fra de nuværende handelspriser opstillet følgende grundlæggende principper for vurderingen: Hvalpepris 6.000 - 8.500 kr. En Parringsafgift svarer normalt til hvalpeprisen. En færdigdresseret, velfungerende jagthund i alderen fra 18 mdr. til 8 år. Uden dokumentation for markprøver og udstillinger 12.100 -14.300 kr. Han/tæve, med 1. præmie på markprøve og udstilling eller 1. præmie på 3 timers schweissprøve, god afstamning, i øvrigt og godt avisemne 18.200 - 24.200 kr. Han/tæve med avlsgodkendelse fra specialklubben (Kræver dokumentation for visse brugs- og eksteriørmæssige normer) 24.200 - 30.300 kr. Han/tæve som foranstående, der har opnået championattitler og/eller er optaget i schweisshunderegisteret og/eller har topplaceringer på fuldbrugsprøver og/eller i brugs- eller vinderklasser og med vægtning af brug i avl fra 48.500 kr. til 90.800 kr. Der vil på en hund efter det fyldte 9. år ske en reduktion i prisen på 25 % pr. år. Således vedtaget på FJD's bestyrelsesmøde den 14. november 2012.
|