| Kritikker DM 2005, Engelske racer |
|
|
| Mandag, 16. november 2009 16:11 |
Danmarksmesterskabet 2005 kritikker engleske racerHold 1Dommer: Asger Stein, ordførende
Katalognummer 1 FJD Villetofte's Mike 08318/2002 pointer han 01.05.02 s/hv Villestoftes Mike starter i raps i et godt anlagt søg. Farten er god, stilen tiltalende med høj hovedføring og energisk galopaktion. Han er lydig og samarbejder godt med sin fører. Mike opnår hurtigt stand for agerhøne, som han rejser villigt og præcist med ro i opflugt og skud. Der skydes forbi, men senere udkastes der en fugl under skudafgivelse. Mike opfører sig korrekt. Han søger længe og bringer slutteligt fuglen til sin fører med korrekt aflevering. Mike afprøves i endnu to slip, hvor han går stort og flot. Han har endnu en stand for høns, hvor alt er i orden. Fortsætter Katalognummer 2 DJ 5.prøve Fugledes Dirch 05625/2004 pointer han 17.03.04 sort Fugledes Dirch starter i et stort og regelbundet krydssøg og tager marken fra kant til kant. Farten er høj, stilen fin med god hovedføring og kraftfuld jordvindende galopaktion. Han er lydig og dækkes af ved partners stand. Partner udnytter fugl på anvist terræn. Udgår. Katalognummer 3 DKK Midtvejs Tresor 01908/98 breton tæve 19.01.98 hv/so Midtvejs Tresor starter i et passende stort søg i god kontakt til sin fører. Farten er god, stilen i orden med høj hovedføring og energisk galopaktion. Hun opnår stand for høns, som han følger godt op og udpeger præcist med ro i opflugt og skud. Hurtig og korrekt apportering. Fortsætter Katalognummer 4 DJ 5.prøve Fugledes Black Joker 06832/2003 pointer han 06.04.03 g/h Fugledes Black Joker går i et stort og velanlagt bredsøg. Farten er god, stilen elegant med høj hovedføring, kraftfuld galop og halerørelse. Han er lydig og holdes ved partners stand for agerhøns. Fortsætter Katalognummer 5 DKK Astrup's Siff 09602/99 pointer tæve 02.05.99 s/h Astrup's Siff starter i et stort og offensivt anlagt bredsøg. Farten er god, stilen udmærket med høj hovedføring og energisk galopaktion. Hun er lydig og dækkes af ved partners stand for høns. Udgår Katalognummer 6 DISK Flanny 15407/99 irsk setter tæve 06.08.99 rød Flanny går i et stort og godt dækkende bredsøg i god kontakt til sin fører. Farten er god, stilen fin med høj hovedføring, let friktionsfri galop og spil i halen. Hun opnår stand for høns, som hun rejser villigt og præcist med ro i opflugt og skud. Korrekt og hurtig apportering. Fortsætter Katalognummer 7 FJD Syrach 10574/2001 breton han 30.05.01 hv/or. Syrach viser et stort og offensivt anlagt søg, hvor man kunne ønske sig mere udbredt kontakt til føreren. Farten er høj, stilen god med energisk galopaktion. Syrach har en stand langt ude, men løser selv. Partner præsterer fugl på anvist terræn. Fortsætter Katalognummer 8 DPK Fugledes Yatsi 09740/2002 pointer tæve 20.05.02 s/h Fugledes Yatsi går i et stort og flot anlagt bredsøg i fin kontakt til sin fører. Farten er god, stilen elegant med høj hovedføring, let friktionsfri galopaktion og halerørelse. Hun har langt ude kontakt med agerhøns, uden situationen yderligere kan bedømmes. Udgår Hold 2Dommer: Leif Hermann Katalognummer 9 DJ Øst Vallunds Nat 00593/98 breton han 15.12.97 s/h Nat arbejder i et offensivt lidt tilfældigt anlagt søg med stik ret frem i terræn. Farten er høj, stilen god med højt ført hoved og en let galopaktion. Nat opnår stand, rejser på ordre direkte og præcist agerhøne med ro i opflugt og skud, der skydes i luften. Makker finder høns bag Nat. Viser i slippet spontan sekundering. I andet slip starter Nat stort og godt, men forsvinder bag hegn og er væk længe. Der meldes stand, inden vi når frem ses agerhøne i luften uden dog at jeg kunne bedømme situationen. Makker finder på anvist terræn. Viser på udkastet fugl god apportering. Udgår. Katalognummer 10 DJ 5.prøve Zoko 03923/98 pointer han 19.02.98 b/h Zoko arbejder i et godt anlagt søg med passende bredde på udslagene. Farten er passende, stilen god med højt ført hoved, en let lidt kort galopaktion og højt ført hale. Zoko opnår stand, kan ikke på vise vildt. Senere ny stand, rejser på ordre meget trevent agerhøne, er for urolig i opflugt og skud. Udgår. Katalognummer 11 DJ Vest PVN's Poker 15398/99 breton han 06.08.99 h/o I første slip opnår Poker straks stand, rejser på ordre præcist singlehøne, der er ro i opflugt og skud, viser en hurtig og sikker apportering. I andet slip arbejder Poker i et stort og godt anlagt søg lagt på vinden. Farten er passende, stilen god med højt ført hoved og en lang galopaktion. Chance for høne, som makker finder. Fortsætter Katalognummer 12 FJD Østfyns Effie 17613/98 breton tæve 24.08.98 hv/s. Første slip bliver ganske kort, makker finder. Andet slip bliver også kort, Effie går forbi stående makker og kobles. Udgår. Katalognummer 13 DJ Øst Ibber 15123/2001 irsk setter han 11.08.01 rød Ibber arbejder i et stort godt anlagt søg med passende afstand mellem slagene. Farten er høj, stilen tiltalende med højt ført hoved, en let galopaktion og halerørelse. Spinkel chance for fugl, som makker finder. I andet slip arbejder Ibber stort og arealdækkende i prima stil og aktion. Opnår stand, rejser på ordre præcist agerhøne med ro i opflugt og skud. Der skydes forbi. Viser på udkastet fugl en god apportering. Fortsætter. Katalognummer 14 DJ Vest Canto 05795/2001 pointer han 20.03.01 s/h Canto arbejder i et stort tilpas offensivt søg med god udnyttelse af vinden. Farten er meget høj, stilen god med hoved ført i ryglinie, en lang kraftfuld galopaktion og hale føres i ryglinie. Opnår stand, avancerer villigt på ordre i flere tempi, mister kontakt med agerhøne, som flygter noget bagved Canto. I andet slip søger Canto til hegn, Opnår stand, da skytter og fører er oppe ved Canto, flygter parhøns selvstændigt bag hegnet. Canto forholder sig rolig i opflugt og skud. Der skydes i luften. Senere ny stand, høns flygter umotiveret, Canto forholder sig rolig. Viser på udkastet fugl en god apportering. Fortsætter. Katalognummer 15 FJD Tiurskogen's Beth-Marie 22564/98 pointer tæve 18.04.98 s/hv. Beth-Marie går i et velskolet søg lagt på vinden. Farten er høj, stilen god med højt ført hoved, en let og smidig galopaktion samt svip i hale. Spinkel chance for fugl, som makker finder. Viser her sekundering. I andet slip arbejder Beth-Marie fortsat godt. Opnår stand ved hegn, inden vi er på plads, løser Beth-Marie ud, avancerer op langs hegnet og støder herved høns, rolig i opflugt. Senere ny stand. Inden skytter er på plads, går Beth-Marie selvstændigt frem og rejser høns. Kobles. Udgår. Katalognummer 16 DJ vest Østkystens Leika 09624/98 engelsk setter tæve 24.04.98 tref. Leika arbejder i et stort tilpas offensivt anlagt søg med god udnyttelse af vinden. Dækker meget mark. Farten er meget høj, stilen tiltalende med højt ført hoved, en lang kraftbetonet galopaktion og halerørelse. Opnår stand langt ude. Da skytter og fører er på plads, flygter lille flok høns umotiveret, der er ro i opflugt og skud. Apporterer hurtigt og sikkert. I andet slip fortsætter Leika stort og godt, viser spontant sekundering. Opnår stand, på rejseordre letter agerhøne, der er ro i opflugt og skud, apporterer igen sikkert. Fortsætter. Katalognummer 17 DJ Øst Senjas Feuda 13693/97 engelsk setter han 25.05.97 h/r Feuda opnår straks stand i kant af højt græs, makker går foran, ingen vildt. Feuda fortsætter med ny makker og arbejder i et passende stort anlagt søg med god udnyttelse af vind og terræn. Farten er passende, stilen god med hoved ført i ryglinie, en lidt tung galopaktion og halerørelse. Opnår stand, rejser på ordre hårdt og præcist enlig agerhøne, der er ro i opflugt og skud, der skydes i luften. I andet slip arbejder Feuda fortsat godt. Opnår stand ved hegn, avancerer på ordre, men kan ikke påvise vildt. Senere har Feuda chance for fugl, som makker finder. Viser på udkastet fugl god apportering Udgår. Hold 3Dommer: Flemming Østergaard Katalognummer 18 DBK Loui 05443/2002 breton han 03.03.02 hv/or Loui slippes i raps og viser et noget offensivt søg, der efterlader en del af marken uafsøgt. Fart, stil og aktion er i top. Der er flere kovendinger og enkelte stop i søget. Der er ingen fugle i slippet. Udgår Katalognummer 19 DJ Øst Skovlykkes Hilti 04407/2003 irsk setter tæve 05.03.03. rød Hilti går i er godt jagtsøg og dækker marken fint. Det kunne ind imellem være en anelse mere offensivt. Fart, stil og aktion i den lave raps er i orden. Viser sekundering. Der er ingen fugle i slippet. Udgår Katalognummer 20 FJD Nordvestjydens Lady 09994/99 engelsk setter tæve 13.05.99 hv/so Lady slippes i raps. Hun viser et stort, men noget åbent søg i høj fart og glimrende stil og aktion. Der er chancer til fugl i slippet, som ikke udnyttes måske p.g.a., at der netop i denne mark næsten ingen vind er. Udgår Katalognummer 21 DJ 5.prøve Markis 13867/97 breton han 09.06.97 hv/or Markis anlægger i raps et nogenlunde søg. Fart, stil og aktion er tilfredsstillende for vinderklasse. Der er chancer til fugl i slippet, som ikke udnyttes måske p.g.a., at der netop i denne mark næsten ingen vind er. Fortsætter Katalognummer 22 ESK Senjas D. Taya 17581/99 engelsk setter tæve 13.09.99 tri. Taya slippes i raps. Hun går i et ganske godt søg, god stil og i tilpas fart. Hun er lige før slip faldet i en grøft, og det hæmmer hende noget. Langt ude til højre støder hun single høne, som hun ikke skal belastes for (skulle have været ind i den næste mark for at få vind). Hun viser nogenlunde respekt. Udgår Katalognummer 23 DGSK Lyngmosegaards Dodo 01909/99 gordonsetter tæve 27.01.99 sbt Dodo anlægger i raps et rigtig godt søg i høj fart og glimrende stil. Hun får fært af fugle, følger op og sætter dem. Hun rejser villigt og præcist på ordre agerhøns. Hun er rolig i opflugt og skud, og hun viser tilfredsstillende apportering. Fortsætter Katalognummer 24 DJ Øst Heegaards Q Randi 09759/2001 engelsk setter tæve 08.05.01 tri Randi anlægger i lav raps et stort flot søg i god fart og fin stil. Hun føres glimrende og behersket. Hun mærker fugl, snurrer rundt og høns letter. Randi holder standen. Idet fører kommer op, letter endnu en agerhøne. Randi komplet rolig i opflugt og skud, der skydes forbi. Randi holder fortsat sin stand. På ordre går hun villigt frem og rejser præcist en single agerhøne. Der er komplet ro i opflugt og skud, og hun viser en meget flot og sikker apport af fuglen, som falder meget langt ude. Fortsætter Katalognummer 25 DJ Vest Makeos Mai 15167/99 pointer tæve f. 04.08.99 g/hv Mai viser i lav raps et stort og velanlagt søg i glimrende fart og prima stil. Hun føres prima, som det sømmer sig for vinderklasse. Hun opnår stand. Agerhøne letter, lidt før fører kommer op. Komplet ro i opflugt. Senere i slippet opnår hun igen stand, Hun går villigt frem på ordre. Agerhønen er løbet og Mai følger godt op og bringer fuglen til flugt. Hun er helt rolig i opflugt og skud. Fuglen kan ikke fældes. Fortsætter Katalognummer 26 DJ Vest Cille 05799/2001 pointer tæve 20.03.01 s/h Cille søger stort men noget åbent i lav raps. Fart, stil og aktion er prima. Hun er lidt ulydig og har chance for fugl. Hun slutter med at støde single agerhøne og preller. Udgår 2. Heat:Efter formiddagens afprøvninger, hvor der var skudt over 18 hunde, voterede dommerteamet, at 13 hunde havde præsteret fuglearbejde, der berettigede til videre deltagelse til 2. heat fordelt på følgende kategorier: Kategori I : P. Villestofte's Mike, ES Heegårds Q Randi, IS Flanny, IS Ibber, GS Lyngmosegaards Dodo, P Makeos Mai, og B Midtvejs Tresor. Kategori II: B PVN Poker, ES Østkystens Leica, B Markis, P Fugledes Black Joker, B Syrach og P Canto. Efter lodtrækning starter hundene som følger: Markis - Fugledes Black Joker Markis arbejder stort og godt. Han opnår hurtigt stand. Fuglen letter spontant, da fører og skytter når op. Der skydes forbi, men Markis viser ro i opflugt og skud. Markis fortsætter. Lyngmosegaards Dodo - Canto Dodo starter stort og energisk. Hun sekunderer ikke stående makker, trods førerens protester. Lyngmosegaards Dodo udgår. Midtvejs Tresor - Makeos Mai Tresor starter i et stort og godt anlagt søg. Hun opnår hurtigt stand for agerhøne, som uan rejser villigt og præcist med ro i opflugt og skud. God apportering. Midtvejs Tresor fortsætter. Flanny - Østkystens Leika Begge hunde arbejder stort og flot. Leika opnår smuk stand for høns, som letter spontant, da fører og skytter når op. Leika noteres her for en jagtbar situation. Flanny dækkes af ved Leikas stand. Flanny fortsætter. Ibber - PVN's Poker Ibber går i et stort og godt anlagt bredsøg. Han dækkes af ved makkers stand. Ibber fortsætter. Heegaards Q Randi - Syrach Randi går i et stort og regelbundet krydssøg. Hun opnår stand, går villigt frem på ordre uden at påvise vildt. Der er umiddelbart forinden lettet fugl for partner i området. Randi dækkes senere af under afvikling af partners situation. Heegaards Q Randi fortsætter. Villestofte's Mike - Canto Mike går stort og flot i elegant stil. Han holdes let ved partners stand. Mike slutter med stand for agerhøne, som han rejser villigt og præcist med ro i opflugt og skud. Korrekt apportering. Villestofte's Mike fortsætter. Matchning:Følgende hunde overgår til matchningen rangeret som følger: P Villestofte's Mike Det skal her bemærkes, at de tre øverste hunde på dette tidspunkt allerede havde skilt sig væsentligt ud i kraft af deres præstationer fra dagens tidligere afprøvninger. Ibber - Flanny Begge hunde går stort og bredt, dog med et plus til Flanny på søgsoplægget. Flanny opnår langt ude stand. Hun rejser villigt og præcist høns med ro i opflugt og skud. Flot apportering af to fugle. Flanny slår Ibber på fugl. Ibber udgår. Randi - Flanny Begge hunde går stort og flot på bredden. Randi opnår stand ved hegn. Hun går villigt frem på ordre uden at påvise vildt. Flanny slutter med at blive ulydig og lader sig nødig koble. Under indkaldelsesordre støder hun single høne. Heegards Q Randi udgår. Syrach - Markis Begge starter fornuftigt. Markis opnår stand, går villigt frem på ordre uden at påvise vildt. Dette gentager sig. Syrach opfører sig herunder sømmeligt. Markis placeres som 6. vinder. Syrach - Østkystens Leika Syrach starter godt og lægger sit søg på bredden med god udnyttelse af vind og terræn. Leika søger bagud og er svær at dirigere på anvist terræn. Østkystens Leika placeres som 5. vinder. PVN's Poker - Midtvejs Tresor Poker tager omgående teten og udnytter terrænet bedst. Han opnår stand, følger eksemplarisk op og rejser præcist en flok agerhøns. Han er rolig i opflugt og skud og viser korrekt apportering. Midtvejs Tresor placeres som 3. vinder. Finaleslip:Poker slår omgående tilbage i terrænet, hvor han følger fod. Han opnår stand ved remise. På ordre avancerer han meget forsigtigt ind i remisen. Situationen bliver uoverskuelig, og føreren anmodes om at kalde sin hund tilbage. PNV's Poker placeres som 2. vinder. Resume:Danmarksmester og 1. vinder med HP - Pointer Villestofte's Mike, Mike er en stilfuld pointer af et stort format. Han har vist sig som en effektiv vildtfinder. Han har på dagen gået fejlfrit og er en værdig Danmarksmester. Tildelt: Dansk Jagthunde Udvalgs Danmarksmesterpokal 2. vinder Breton PVN's Poker, ejer Thomas Klit og fører Knud Klit. Poker er en breton af et passende format med et særdeles effektivt fuglearbejde. I afgørende fase bliver han en anelse følsom på næsen. Tildelt: Dansk Jagthunde Udvalgs ærespræmie 3. vinder Breton Midtvejs Tresor, ejer og fører Brian Hinge Krogh. Tresor er en breton af et godt format med et fint søgsmønster. Hun har på dagen haft to gode fugletagninger, men bliver slået på fugl i matchningen. Tildelt: Dansk Jagthunde Udvalgs ærespræmie 4. vinder Breton Syrach, ejer og fører Jan Nielsen Syrach er en velgående breton af godt format. Han har præsteret to fugletagninger uden rejsning af fugl. Tildelt: Dansk Jagthunde Udvalgs ærespræmie 5. vinder Engelsk setter Østkystens Leika, ejer og fører Lars Drongstrup. Leika er en stilfuld engelsk setter af et stort format. Hun har tre gode fugletagninger uden rejsning af fugl. Søgsoplægget i matchningen afgør placeringen. Tildelt: Dansk Jagthunde Udvalgs ærespræmie 6. vinder Breton Markis, ejer og fører Jens Hansen Markis er en velgående breton af et godt format. Markis har på dagen været effektiv og vist sig som en god vildtfinder, men han bliver en anelse følsom på næsen i matchningen. Tildelt: Dansk Jagthunde Udvalgs ærespræmie På dommerteamets vegne skal der her lyde en stor tak til dansk Jagthunde Udvalg for invitationen til at dømme dette års Danmarksmesterskab i det nordjyske. Tak til Markprøveudvalget, prøveleder Ole Dahl Madsen samt dygtige hjælpere for et flot arrangeret DM, som I alle har haft stor ære af. Der skal ligeledes lyde en tak til mine meddommere for et godt samarbejde i marken. Sidst men ikke mindst skal der lyde en tak til alle hundeførerne for god udvist sportsånd, samt et stort til lykke til årets danmarksmester og de øvrige placerede. Hørup den 1. november 2005. Asger Stein. |
| Senest opdateret: Mandag, 16. november 2009 16:23 |